Big Fat Snake

Fredag kl 19:30 på hovedscenen

Med albummet "Come Closer" har Big Fat Snake fundet ind til kernen igen - som musikere, sangskrivere og ikke mindst som band. Der er tale om en flok iørefaldende sange med et motiveret og inspireret band

Det hele startede med en tur til Samsø, nærmere betegnet det sagnomspundne "Brundby Rock Hotel"… Et par intim koncerter var sat op for igen at komme helt tæt på publikum, for at fornemme deres reaktion, og ikke mindst for igen at finde lyden og hinanden som musikere. Ikke nok med det havde de også taget en pulje helt nye sange med, som også skulle testes af!

Det var med en vis form for ærefrygt at slangerne drog afsted… Publikums reaktions var entydig og overvældende - samtidig oplevede bandet en ny nerve i samarbejdet og musikken.

Brundby Rock Hotel emmede af en fantastisk stemning og energi i salen og på scenen! Før rejsen til Samsø, besluttet sig for at optage koncerterne - og det kan vi kun være glade for!

Den magiske stemning og energi fra salen og på scenen var nu indfanget på bånd - og er brugt som grundspor til studie indspilningerne af det nye album. Et album der både har vellyden og sansen for detaljerne fra studieindspilninger, samtidig med at live-energien og stemningen fra koncerterne er bibeholdt.

Den 24. januar var albummet klar, og får den rammende titel "Come Closer". Et album med fantastisk stemning og iørefaldende sange indspillet af et motiveret og inspireret band.

"Come Closer" Release: 24 jan 2011


Novo Nordisk er hovedsponsor på Kalundborg RockerTuborg er hovedsponsor på Kalundborg RockerKalundborg Rocker
Hjemmesiden er sponsorert af Helpan.dk og Valeo.dk
Hjemmesiden er udviklet af Valeo.dk